Lundsteen.biz hjemmeside
coach Ea 347

Socialrådgiver kompetencer

Jeg er uddannet på DSH-O fra 1999-2001, og var heldig at være i praktik i en lille forvaltning, hvor hver sagsbehandler havde ALLE slags sager.

Efter min praktik fik jeg studiejob, hvor hovedformålet var at rydde op i alle integrationssager.

Efter endt uddannelse blev jeg fastansat  i ”min” praktik-kommune.

Min sagsstamme var på 180 sager fordelt på;

  • Kontanthjælp og aktivering
  • Revalidering
  • Fleksjob
  • Førtidspension
  • Integration
  • Enkeltydelse
  • Voksen Servicelov (handicap, psykiatri, plejerlov, hjælperordning m.m.)

I 2004 skiftede jeg til en anden lille kommune og havde samme type sagsstamme.

Her fik jeg tillige erfaring med håndtering af (for) gamle ankesager samt en enkelt sag, der var hos Ombudsmanden.

Siden 2008 har jeg været selvstændig, og har jævnligt arbejdet for kommuner rundt om i DK, med fokus på

  • Kontanthjælp + aktivering
  • Revalidering – fleksjob – førtidspension
  • SygeDagpenge

Som socialrådgiver er jeg fagligt stærk, vedholdende, pligtopfyldende, effektiv og har hele tiden øje for at få borgeren videre og overholde gældende lovgivning.

Som selvstændig socialrådgiver har jeg privilegiet at komme udefra og være i stand til at anskue sagerne og tilgå borgerne med friske øjne.

Jeg deltager ikke i gruppemøder, afdelingsmøder og andre personaleaktiviteter.

Det betyder, at du får 100% effektiv arbejdstid fra en erfaren og engageret socialrådgiver med en høj faglig stolthed.

Som bonus får du mine færdigheder som coach og NLP master, som jeg selvfølgelig bruger overfor borgeren i det omfang det er relevant.

Se yderligere oplysninger i CV her