Sidste år på denne tid, var motion et helt nyt begreb i mit univers, og jeg betragtede faktisk folk der dyrkede regelmæssig motion som lidt til en side.
Da jeg lærte en at kender, der har gennemført op til flere maratonløb, var min første tanke, at hun da måtte have en skrue løs – mindst!

At jeg selv begyndte skyldtes udelukkende et flugtforsøg fra lægens greb, efter hun havde konstateret for højt blodtryk.
Min tanke var – helt ærligt – at hvis bare jeg skyndte mig at tabe mig og få en eller anden form for kondi, så kunne jeg slippe for kontrolbesøgene.

Jeg gik i gang herhjemme bag lukkede døre på crosstraineren. I starten kunne jeg med hiv og slæb og stort besvær klare ca. 6-7 minutter med modstand 4! Sejren var stor da jeg kom op på 10 minutter!

Foråret kom, jeg kedede mig på crosstraineren og fandt nogle løbesko bagest i skabet, og så begyndte jeg at lunte ud i naturen – helst når det var mørkt, så folk ikke så mig. Det er nemlig så pinligt, når folk stopper i bilen og spørger om man vil have et lift! Pfft, kan de måske ikke kende en rigtig løber, når de ser en?

Jeg skiftede mellem hjemme og ude og det gik fremad – langsomt men sikkert øgede jeg modstand, minutter og længde – jeg følte mig ret sej, da jeg kunne løbe næsten 3 km uden at holde pause!

Så kom sommeren og jeg blev kæk!
Jeg meldte mig til et offentligt løb – og da jeg jo næsten kunne løbe 3 km uden at holde pause, faldt det mig helt naturligt at vælge ruten på 6 km.!

Da jeg havde meldt mig til, opdagede jeg at datoen var ca. 1 ½ måned før end jeg troede!
Nå, men løbeskoene kom med på ferie (og holdt en del ferie) og panikken bredte sig og gav sig skiftevis til udtryk i voldsom træning eller apati.

Dagen oprandt, og da det jo ikke er nok at blive ydmyget af de andre løbsdeltagere og hele Århus´befolkning, så kom nogle af mine bedste venner også til løbet (og ja ja, salt i såret – han skulle selvfølgelig løbe 12 km.)!

Jeg var lidt spændt på det hele og brugte tiden inden start på at efterligne dem der så mest ud til at have prøvet det før.

Så gik starten!

Jeg nåede ganske kort at nyde udsigten over Århus bugt inden dagens grusomme sandhed ramte mig…
Århus har bakker – mange bakker – stejle bakker – ja, de første 3 km, var nærmest en lang bakke…

Jeg kan slet ikke beskrive hvor grusomt det var – samtidig med, at jeg et eller andet sted nød kampen for overlevelse. For gennemføre, det ville jeg sgu!

Og jeg kom i mål efter 55 minutter og 2 sekunder og følte mig så pisse stolt – ikke mindst fordi jeg ikke var den sidste der kom i mål.
Et godt tip er at melde sig til et løb hvor der enten er en længere rute, en rute for gående eller direkte et handicap løb – så er der faktisk en rimelig chance for at du ikke er den sidste.

Lige da jeg kom i mål opstod der lidt forvirring, for jeg kunne høre en masse tale om chips, og jeg blev forundret men begejstret over, at man fik chips for gennemført løb! Tænkte et øjeblik, at det da var det hele værd, når man får lækkerier i mål.

Jeg ledte og ledte og hvad fandt jeg? Jeg fandt den spand man kunne aflevere sin løbsCHIP i!!

Det var en skuffelse der kunne mærkes og jeg traskede slukøret ud gennem reklameboderne.
Om det var min krybdyrhjerne der slog til, om det var skuffelsen over ikke at få chips, eller bare almindelig grådighed, det ved jeg ikke – men jeg hamstrede 2x 0,5 liter Cocio og ca. 5 kg. gulerødder, gjorde jeg, inden jeg begav mig ud blandt alle andre for at finde min familie.

Min hang til motion hænger ved (jeps, jeg er nu en af de mærkelige) om end jeg nogle gange holder en pause.

Jeg er lige startet for fuld skrue igen – kan nu løbe ca. 4,5 km uden stop – derfor har jeg meldt mig til Eventyrløbet i Odense den 17 maj på …ja, selvfølgelig 10 km. ruten!

Jeg glæder mig og jeg ved, at Odense ikke er så stejl som Århus og jeg ved, at jeg skal have chips med hjemmefra.

Vil du med?

Tags: Ingen kommentarer.

Har du nogensinde oplevet, at nogen omkring dig gør et eller andet, som du finde aldeles tåbeligt? At du på ingen måde forstår andres (manglende) handling?

Er du så meget menneske, at du har nået at tænke ”Hold op, hvor er han dum!”

Det har jeg i hvert fald – og jeg har også nogle gange både bandet, vendt øjne og sukket højlydt af den anden person. Og på ingen måde været lydhør overfor eventuelle forklaringer – for hvad kan dog forklare så åbenløs åndløs handling?!

Det er så lige præcis her, at det er smart at huske NLP forudsætningen ”Vi har alle vores eget kort over verden”.

Det betyder, at vi alle sammen opfatter, ser, hører og tænker på vores egen helt unikke måde – og at det kræver præcis kommunikation, at få indblik i hinandens verdner.

Lad mig give jer et eksempel fra Casa Lundsteen, hvor vi kun har haft vores nye au-pair i en måned;

Vi holder vinterferie i denne uge med rollingerne hjemme. I formiddags spørger au-pair´en om vi skal nogle steder med børnene i dag?

Jeg svarer hende høfligt, at det ved jeg ikke, samtidig med at jeg tænker ”Det var dog gevaldigt nysgerrigt” og ”Gad vide hvorfor hun går op i, om vi skal noget med børnene?”

Jeg tænker ikke videre over det, før end jeg står og skal lave risengrød og hun spørger om hun skal hjælpe mig?

Jeg svarer pænt nej tak, hvortil hun siger, at det ville være helt ok, for hun arbejder jo for mig. Jeg bekræfter, at hun arbejder hos os, og siger at hun kan gå i gang med rengøringen, hvortil hun siger ”Vil du have jeg skal gøre rent?”

Her skal jeg ærligt indrømme, at jeg mobiliserer al god opdragelse, tæller til mange og når at tænke ”hvordan f*nden kan hun være i tvivl om, at hun skal gøre rent, efter en måned?!!?”

Da jeg – lettere sammenbidt – siger, ja, det er rent faktisk en del af dit job, svarer hun ”Okay, du har bare sagt, at jeg ikke må gøre rent når i er her”

AHA, Bingo, Dér faldt 10-øren!

Jeg har nemlig tidligere sagt til hende, at jeg er ret ligeglad med hvornår hun gør rent – bare hun gør det mens vi er på arbejde/ungerne i institution, for det er nemmere for hende og rarest for mig.

Så hun var jo slet ikke dum, mærkelig, nysgerrig eller på anden måde irriterende!

Hun har rent faktisk både hørt efter, prøvet at planlægge sin dag, tilbudt sin hjælp og vist respekt og forståelse for vores familie – lige præcis alle de ting jeg virkelig værdsætter ved hende (og alle andre mennesker)!

Pointen er, at hende og jeg (logisk nok) har hvert vores kort over verden – og det er med den vinkel vi hver især anskuer situationen.

Vi kunne begge to havde vist en smule mere respekt for den anden  ved at kommunikerer tydeligt;

• Hun kunne have forklaret hvorfor hun spurgte til dagens planer
• Jeg kunne have spurgt hvorfor hun spurgte
• Jeg kunne have forklaret hende, at når vi har en uges ferie, så må hun selvfølgelig godt gøre rent når vi er her
• Jeg kunne have spurgt tidligere på dagen, hvorfor hun ikke gik i gang med sine opgaver
• Hun kunne have spurgt hvordan gør vi i sådan en uge her
• Jeg kunne have spurgt hvorfor hun tilbyder hjælp med maden, når hun ikke har gjort rent

Og der er sikkert mange mange flere steder i dagens kommunikation vi begge kunne have været mere tydelige og præcise.

Overordnet er det mit ansvar, som den voksne/den der har ansat hende at sikre mig, at hun er orienteret om husets regler og rytmer. Og dagens oplevelse var en kærlig reminder på, at hun jo selvfølgelig ikke kender vores hverdag/rutiner/behov efter kun en måned i en fremmed familie i et fremmed land.

Har du eksempler fra hverdagen på, at du har taget noget for givet/glemt at kommunikere præcist?

Del med os andre og lad os blive klogere sammen!

Tags: Ingen kommentarer.

Nye tiltag på bloggen:

Et nyt år er godt i gang – og det betyder forandringer.

Forandringer på den gode måde, hvor nye muligheder åbner sig og nye ting skal prøves af.

Her på bloggen vil der ske det, at indlæggene systematiseres i 3 grupper;

Mandage: Lundsteen´s liv – episoder fra mit eget liv med fokus på coaching/NLP i dagligdagen

Onsdage: Cases fra klinikken

Fredage: Brevkasse – spørg om alt indenfor NLP, Coaching, Socialrådgivning, Livet….

Lundsteens Liv

En af grundene til at denne kategori kommer på bloggen er, at jeg gerne vil gøre den mere personlig.

I skal have lov til at få en fornemmelse  af hvem jeg er, og hvor tosset, kaotisk, sjovt, udfordrende og fantastisk mit liv er – I kommer med på godt og ondt.

Jeg vil i hvert indlæg  beskrive, hvordan NLP, Coaching eller livserfaring spiller ind på den måde jeg tackler situationen på – og ja, nogen gange vil vinklen være, at det kunne være gjort mere elegant, hvis jeg havde husket at tælle til mange og bide mig selv i tungen

Formålet med disse indlæg er at inspirere jer læsere til at gribe livet lidt lettere an og være åben overfor, at andres måde faktisk godt kan være rigtig – om ikke andet, så i hvert fald for dem selv.

Det første rigtige indlæg i denne kategori, kommer lige her på bloggen næste mandag den 13.02.12,

På gensyn

Ea

Tags: Ingen kommentarer.