Er du virkelig så asocial?! by Ea Lundsteen

Mange bliver overrasket over, hvor asocial jeg egentlig er når jeg har fri - forstået på den måde, at jeg helst er i små selskaber, ikke behøver at der skal ske noget hele tiden, og måske ikke altid stiller så nysgerrige spørgsmål.

Man kan ligefrem sige, at jeg kan virke som en enspænder, lidt sky og utilnærmelig.

Er der så noget galt i det?

Nej, det synes jeg ikke der er - men fordi jeg tit bliver spurgt til det, har jeg gransket min hjerne (i noget af min asociale alenetid :-) ) for - måske - at finde en forklaring på hvorfor det er sådan. Jeg har ikke fundet noget entydigt svar, men da jeg fredag eftermiddag krydsede landet for at komme hjem til min familie, og kunne mærke at jeg blev rørt af en sang i radioen, så lod jeg mine tanker myldre i samme hastighed som mine medbillister på den fynske motorvej og pludselig stod det mig klart, hvor mit enspænderbehov kommer fra.....

Lad mig tage dig med på en kort rejse gennem den seneste uge;

Mandag morgen starter med at en kollega fortæller at hun fredag har mistet sin svigerdatter i en tragisk ulykke. Efter en snak med hende, går jeg ned for at undervise 19 ledige i cv/jobsøgning m.v. Der er tale om 19 meget forskellige mennesker, med hver deres historie og udfordringer - i 6 timer veksler jeg mellem at være til stede med den enkelte og undervise på holdet, hjælpe med oprettelse af digital postkasse, skrive ansøgninger, oprette joblog og hvad de ellers har af udfordringer. Da holdet er sammensat af flere nationaliteter foregår al undervisning på både dansk og engelsk, og jeg skifter mellem de to sprog i de individuelle samtaler.

Tirsdag laver jeg Global Dignity Workshop for 20 studerende på VUC - igen et blandet hold, med hver deres historie og behov for at dele deres erfaring og indsigt, med udgangspunkt i begrebet værdighed.

Efter workshop giver jeg sparring til en god ven, der er ved at starte egen virksomhed op (mega spændende, og han kommer også til at få et gæsteindlæg eller to her på bloggen :-)

Onsdag er jeg tilbage på holdet fra i mandags - 6 timer til 19 mennesker, hvor jeg ved at mit nærvær er med til at afgøre om dagen bliver tålelig eller ligegyldig.

Torsdag/fredag sidder jeg på et jobcenter i den anden ende af landet og har i løbet af de to dage 8 personlige samtaler med brystkræftramte kvinder, smerteplagede mænd, trafikofre og depressionsramte - der hver især kæmper en intens kamp for at komme tilbage til det arbejdsmarked, de for alt i verden ønsker at være en del af - men som henholdsvis sygdom og arbejdsgiver ikke samarbejder omkring (tænk sig at blive fyret efter 38 år på samme arbejdsplads, fordi et brud ikke vil hele og man er tvunget til at være sygemeldt.....)

Jeg taler heldigvis også med en frisk fyr på 72, der raskmelder sig, og fortæller, at han glæder sig til at på på pension til august - for anden gang. Denne gang tror han det holder, fordi hans kone også går på pension :-)

Ugen har - selvfølgelig - også budt på gode timer med mine 3 unger og manden, udbytterige snakke med veninder, almindelige dagligdags trivialiteter, læse op på lidt jura og styre min virksomhed.

Egentlig en ret lækker uge - hvor jeg har lavet en masse af alt det jeg elsker allermest.

Men jeg kan også godt forstå, hvorfor jeg synes alenetid er en gave.

Kærlig hilsen

Hende den asociale 

LÆ265 - Hvor gammel må den være? by Ea Lundsteen

Der er forskellige interne regler i kommunerne for hvor gammel en LÆ265 må være, når sagen kommer for rehabiliteringsteamet.

De fleste steder er praksis 3 eller 6 måneder.

Men hvad siger loven?

Det korte svar er, at den siger ingenting!

Reglerne om rehabiliteringsplanens indledende del - og dermed LÆ265 - er reguleret i Bekendtgørelse nr. 1557 af 23. december 2014, og heri fremgår det ikke, hvor gammel en LÆ265 må være.

Ankestyrelsen har endnu ikke praksis der afklarer spørgsmålet.

Link til Ankestyrelsens hotline: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/#/category/7dc2474a-10bb-4262-b163-d2c6427138a9

--

Jeg vil opdatere dette blogindlæg i takt med at der kommer mere viden eller praksis på området, indtil da er du velkommen til at dele hvad praksis er, der hvor du arbejder, og gerne hvad tankerne bag den valgte praksis er

Bevilling efter Retssikkerhedsbekendtgørelsen by Ea Lundsteen

Jf. Retssikkerhedsbekendtgørelsens §19 (kapitel 5), betaler kommunen de udgifter ved sagens behandling, som myndigheden pålægger borgeren, og som ikke dækkes efter anden lovgivning.

I praksis har jeg bevilget leje af en stødmaskine, til en sygedagpengemodtager, da denne ikke kunne dækkes efter anden lovgivning.

Vi tolkede, at Jobcentret havde pålagt borgeren at træne ud over de 2 x uge ved fysioterapeut, og at han derved fik en ekstra udgift til leje af stødmaskine, som han kunne bruge derhjemme. Denne udgift kunne ej heller dækkes efter anden lovgivning.

Hermed link til Retssikkerhedsbekendtgørelsen;

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=174363#iddd102484-5a50-43e4-8803-86e8565a09a4