Kender du det, at du styrter rundt klokken lige i lukketid og leder desperat efter en gave. Efterhånden som desperationen stiger, overvejer du om der ligger noget derhjemme, der kan gøre det ud for en gave (vin, chokolade, er der nok til at bygge en kurv af en slag…) – er du helt ude hvor desperationen ligefrem lyser som røde horn i din pande, så har du sikkert også allerede vurderet hvilken tankstation på vej til festlighederne, der har et rimeligt udvalg af gavemuligheder.
Mit bud er, at mange hjemmelavede gavekort der giver adgang til børnepasning, brunchaftaler, museumsbesøg og lignende er en direkte konsekvens af manglende gave.
Det er slut nu!
Med et enkelt lille bitte trick, kan du nu i resten af 2011 stråle af overskud, når du ankommer med den perfekte gave.
- Du finder et roligt øjeblik og sørger for at have;
- Noget lækkert at drikke
- Din kalender
- En blyant (altså ikke hvis du har elektronisk kalender)
- God tid
- Så skriver du alle de mærkedage ind du allerede kender
- Fødselsdage
- Mors dag
- Fars dag
- Bryllupper
- Konfirmationer
- Barnedåb
- Fødsler
- For hver gang du har skrevet en mærkedag ind, bladrer du om til 14 dage før i kalenderen og noterer, at der skal købes gave (du vælger selv hvor lang tid du har brug for)
- Har du behov for en ønskeseddel, noterer du en uge før gaveindkøbet, at du skal bede om ønskeseddel
NU er du klar til at gå videre i 2011 med overskud til at købe og medbringe den rigtige gave til alle lejligheder.
Har du nogle tips til, hvordan vi kan spare tid i dagligdagen?
Så skriv dem herunder i kommentarfeltet
No related posts.
Tags: 2 kommentarer

Det er en super ide´ den må jeg bruge…
Jamen VærSåGod